← Tilbage til siden
Ved dobbelt eliminering får hver spiller en taber-plan — du skal tabe to gange for at ryge ud. Mere fair, og betydeligt mere arbejde at afvikle.
Alle starter i vinder-planen. Taber du én gang, rykker du ned i taber-planen i stedet for at ryge ud. Taber du der også, er det slut. Finalen kan endda stille en finalist, der har tabt én gang, op mod en, der er ubesejret.
Det belønner konsistens frem for ét dårligt leg — men det næsten fordobler antallet af kampe og arbejdet med at holde styr på planen. Præcis det, der bliver rodet på en papirliste.
Dobbelt udslagsspil er mest udbredt inden for esport og store officielle dartkonkurrencer, hvor de ekstra kampe ikke er et logistisk problem. Til en aften blandt venner eller en barturnering med en eller to skiver er den tilgængelige spilletid næsten altid den begrænsende faktor.
Hvor mange ekstra kampe sammenlignet med enkelt udslagsspil?
Næsten dobbelt så mange: for N spillere har enkelt udslagsspil N−1 kampe, mens et fuldt dobbelt udslagsspil typisk har 2N−2 eller 2N−1 kampe, afhængigt af om der sker et "bracket reset" i finalen.
Hvad er et "bracket reset"?
Hvis finalisten fra taberskemaet slår den ubesejrede spiller fra vinderskemaet, lider sidstnævnte sit første nederlag — så kræves en anden, afgørende kamp, da begge spillere nu ville have præcis ét nederlag hver.
Giver FreeDarts' puljefase virkelig den samme anden chance?
I ånden, ja: ingen bliver slået ud efter blot én dårlig kamp, da hver pulje spiller flere runder, før kvalifikationen afgøres. Mekanikken er anderledes, men resultatet føles ens for spillerne.
I stedet for en fuld dobbelt-elimineringsplan spiller FreeDarts først en puljefase — alle får flere garanterede kampe — efterfulgt af en finale med enkelt eliminering. Samme chance for at rette op på et dårligt parti, uden kompleksiteten ved den dobbelte plan.
Prøv puljeformatet — sæt en turnering op på et minut.
Opret min turnering